Om Os

Vi er en familie på fire.

Else Marie og Bjerne og vore to piger Karen og Heidi.

Vi har haft Æsler siden 1996 og heste siden 2000.

Vi startede med en æsel vallak, Cali, året efter købte vi en æsel hoppe, Wendy.

Efter et par år mente vi at det kunne være sjovt at få et æselføl, Wendy blev derfor parret med en halvbror til Cali, Don Camilo, og det kom der Assi ud af.

Vores hestehold startede med en travhest, Stella, hende red pigerne på i starten, men Karen mente at det ville være sjovere at kører, så hun købte en vogn og et seletøj. det gik rigtig fint men Stella havde noget vrøvl med ryggen og måtte desværre slagtes.

I 2005 købte vi en seksårs 100% Oldenborg hoppe, Freja, hun var kørt lidt og var meget fornuftig. I starten var det Karen der kørte hende, men, da hun flyttede hjemmefra for at studere blev det mig ( Bjerne ) der tog over.

Jeg var heldig at komme med på “Tirsdag holdet” hos Morten Birkely. der lånte jeg Sander en af hans oldenborgere, vi har været med til lidt af hvert, vi har pløjet, harvet, sået og tromlet. Der er naturligvis også blevet kørt rigtig mange timer med vogn, både i ridehus og i naturen.

I efteråret 08 købte vi en fireårs 100%  Oldenborg hoppe mere, Jætte, hun havde intet prøvet overhovedet men er utrolig rolig, vi begyndte at kører lidt med hende sidst på året, først for lange liner i ridehuset alene, så tospand sammen med Sander. Så kom hun for vogn sammen med Sander, og det gik fint. Sander er en 13 år gammel oldenborg vallak som er rigtig god til at være støttepædagog. Da Jætte havde lært det nogenlunde satte vi hende for sammen med Freja, det kører også rigtig fint.

Freja og Jætte har også været ude og pløje og harve. da vi pløjede møg ned på en gammel græsmark fik de hjælp af Sita, Mortens oldenborghoppe, så de var tre om at slæbe ploven.

Freja og Jætte har været ude at kører for en konfirmand, og de har været ude og kører kaperkørsel i Den Fynske Landsby